I går skrev vi om den internasjonale mottagelsen av Lars von Triers Nymphomaniac, som jevnt over bar preg av begeistring, og dessuten fokuserte overraskende lite på de eksplisitte sex-scenene. Kort tid etterpå ankom de danske kritikernes dom, som er minst like oppløftende.

I likhet med sine britiske og amerikanske kolleger vektlegger også de første danske anmeldelsene – fra henholdsvis Berlingske, BT og Ekstrabladet – fokus på det eksistensielle dramaet i Nymphomaniac, og von Triers grenseoverskridende ambisjonsnivå.

Men dansker er like fullt dansker, og ikke overraksende er de noe mer vulgære i sin ordbruk (jf. BT sin overskrift til anmeldelsen av filmen, «Fem-stjernet sex: Lars von Triers pornofilm er røv-irriterende og enestående»). Det kommer også tydelig frem at de danske anmelderne har en større forståelse av von Triers avanserte form for humor.

Her er noen utdrag fra anmeldelsene:

Filmen fremstår tillige som en ukrukket hyldest til litteraturens og filmkunstens mest kompromisløse tænkere, heriblandt Lars von Trier selv, hvilket gør «Nymphomaniac» til en intellektuel udfordring, samtidig med at den med et uudgrundeligt smil synes at gøre nar af de samme prætentioner. Det er klassisk Lars von Trier, men så meget mere her end nogensinde før. – Kristian Lindberg, Berlingske (6/6)

Åh, hvor er han dog røvirriterende, Lars von Trier. Al den dobbelttydighed, tripeltydighed og selvironi. På den ene side overlæsset intellektuel, og på den anden side punktererer han jokende det hele igen, så man næsten føler sig til grin for at tage ham alvorligt. (…) Men sådan er det. Man kan ikke lave en omelet uden at smadre et par æg, og Trier vælter gerne hele bakken. Man kan elske eller hade ham, men man kan ikke afskrive ham. Han er stadig lige provokerende, uforsonlig og uforlignelig. Stueren bliver han sgu aldrig. – Niels Lind Larsen, BT (5/6)

Man skal ikke gå ind og se ’Nymph()maniac’ for at blive opstemt. Hverken seksuelt eller mentalt. Med mindre man tænder på fornedrelse og smerte, selvfølgelig. For godt nok er der mange eksplicitte sexscener – i stort set alle variationer over emnet – men langt de fleste af dem har ikke lystfulde konnotationer. Og det er faktisk ikke dem, man for alvor vil huske ’Nymh()maniac’ for. Det vil man snarere for alle sidehistorierne om fluefiskeri, Fibbonaci-tal, parallelparkering, forskellen på Øst- og Vestkirken, Thomas Mann, diverse træarter, Edgar Allen Poe osv. osv. Samt de mange (moral)filosofiske diskussioner undervejs. Plus Triers vanlige leg med os og vores forventninger. Og henvisninger til eget værk. – Henrik Queitsch, Ekstrabladet (5/6)

Det blir interessant å lese om hvordan norske anmeldere «takler» von Triers magnum opus når den tid kommer; det er verdt å minnes at Antichrist fikk eksepsjonelt dårlig mottagelse i norsk presse, selv fra kritikere som ellers er tilhengere av regissøren.

*