^[1]

Regner Grasten ^[2] skal lave film om Karen Blixen ^[3]s liv. Det fremgår af en pressemeddelelse, som den driftige filmproducent lige har udsendt – og som allerede i går blev annonceret med ordene: «I morgen onsdag den 10. februar, kl.11.30 vil Regner Grasten Film ^[4] meddele købet af rettighederne til et filmprojekt, der kan blive én af de største danske film nogensinde.»

Nej, han holder sig ikke tilbage, den kære Grasten, når han går i gang med et nyt projekt. Og det er da også med store armbevægelser og flotte ord, at Grasten kan fortælle, hvad filmen skal handle om, at manuskriptet allerede er ved at blive skrevet, at titlen er fundet, og at filmen vil komme til at koste mellem 55 og 65 mio. kroner at lave. Her er selve pressemeddelelsen:

^[5]Mit Afrika ^[6] med Meryl Streep og Robert Redford er blevet en klassiker siden premieren i 1985 i USA. Den blev nomineret til 11 Oscars og modtog 7 heriblandt for bedste film og instruktion (Sidney Pollack). Over 1 million danskere løste billet til filmen, og den dag i dag er den en DVD klassiker alle skal have. I 1987 instruerede Gabriel Axel Babettes Gæstebud ^[7] efter en fortælling af Karen Blixen. Den vandt Danmarks første Oscar for bedste udenlandske spillefilm. For 20 år siden forsøgte Regner Grasten Film at få rettighederne til at filmatisere Karen Blixens liv op til afrejsen i 1913 til Afrika men fik nej, da man på det tidspunkt var usikker på om Universal Pictures, der producerede Mit Afrika, sad på rettighederne.  Nu er det lykkes efter intense forhandlinger med Rungstedlund Fonden.  At det blev Regner Grasten Film, der fik rettighederne var først og fremmest ønsket om at skabe en filmklassiker på dansk.

Regner Grasten Film planlægger en helaftensfilm med titlen Tanne – Lykkefuglen. Premieren forventes i julen 2011 eller efteråret 2012 afhængig af om optagelserne kan gå i gang i begyndelsen af 2011, idet filmen er årstidsafhængig. Budgettet forventes at ligge på mellem 55 og 65 millioner kroner, og skal finansieres gennem de nordiske og europæiske filmstøtteordninger samt fonde. Regner Grasten Film er overbevist om, at det kan blive en stor film om en stor kunstner samt om et stykke Danmark, som er ved at forsvinde, hvis det ikke bliver udødeliggjort for eftertiden både nationalt og internationalt. Det kan blive en meget stærk film, der bl.a. kan vise generationen i dag, at kæmper man, så kan man også opnå det, man vil. Det er med andre ord en film, der kan samle alle generationer. Manuskriptet er ved at blive skrevet og flere instruktører er under overvejelse på nationalt og nordisk plan. Det kreative team vil blive annonceret i løbet af april/maj 2010.

Litt mer om filmen: Karen Blixens forfatterskab fascinerer og inspirerer internationalt, men også hendes personlige historie; tiden i Afrika, berømmelsen, samt rollerne som åndrig fortæller, sofistikeret baronesse, krukke, frigjort kvinde eller manipulerende heks, har i årenes løb medvirket til at gøre hende berømt, elsket og frygtet. Men hvordan blev hun den stærke personlighed? I ”Tanne Lykkefuglen” møder vi en ung kvinde, som kæmper for at gøre sig fri af de krav og forventninger, der stilles til hende og i stedet finder sin egen vej i tilværelsen.

^[8]Der var tre ting som fik afgørende betydning for Karen Blixens (født Dinesen) ungdom. For det første, at hun som tiår, mister sin far, der begår selvmord. De to var meget tæt knyttet. Desuden, at hendes mor, som efter farens død er svækket, overlader meget af opdragelsen af sine fem børn til sin mor, Karens mormor. Mormoren er en streng og borgerlig kvinde, der er så overbevist om, at alt hvad hun står for, er sandt og rigtigt. Hun ender med at blive en undertrykker af Karens fantasi og personlighed. Endelig var der den ulykkelige kærlighed til den svenske baron Hans Blixen, hvor Karen Blixen kun én gang siden var forelsket, og det var i Denys Finch-Hatton, som hun mødte i Afrika. Skæbnen ville, at både Hans Blixen og Denys Finch-Hatton begge omkom i en flyulykke.

Titelen Tanne – Lykkefuglen har sin forklaring. Tanne var Karen Blixens kælenavn, som faren gav hende. Lykkefuglen er en historie, som Karen Blixen hørte som barn. En historie om en mand, der går ud i nattens mørke. Det larmer så meget derude, at han ikke kan sove, og han er derfor opsat på at få larmen stoppet. På sin nattevandring kommer han ud for mange prøvelser og fald. Fortælleren tegner, samtidig med at hun fortæller, mandens rute op. Til slut da manden endelig får stoppet larmen, er der blevet tegnet en stork, og turene i grøften er blevet storkens fødder. Den fortælling var for Karen Blixen et billede på, hvordan man som menneske går rundt i mørket og nogle gange falder i grøfter, men at man på samme tid er en del af noget større. Hvis man ikke giver op, men løser sin opgave – tager sin skæbne på sig – så vil ens liv give mening på et højere plan.

Tanne Lykkefuglen er en almen menneskelig fortælling. Den unge Karen skal nogle ture i grøften, men de ture er en del af hendes skæbne og hendes kunstneriske udvikling. Det forstår hun til fulde senere i livet. Men som ung, imens hun står midt i kampene, der opleves de svære ting naturligvis som katastrofer som uretfærdigheder og smertefulde oplevelser. Hendes far gav hende sine drømme og idealer i arv. Da han pludselig forsvinder, må hun genfinde den verden, som hun havde levet i sammen med ham i de første 10 år af sit liv. De 17 år hun tilbringer i Afrika, bliver for hende de år, hvor hun virkelig er lykkelig.

Filmen strækker sig over 40 år. Den starter en stjerneklar nat i 1874 da Karen Blixens far, Wilhelm Dinesen, lever som pelsjæger i Wisconsin. Derefter springer historien 20 år frem til 1894-1896, hvor den unge Karen er 9-11 år. Det er i den periode, at hendes far dør, gården brænder og den dominerende mormor overtager styringen af hjemmet, idet moren er knuget af sorg over farens død, og den unge Karen føler, at hun er kommet i lænker. Endelig er der en tredje periode fra 1903-1913, hvor hun bl.a. går på kunstakademi og bliver nedgjort, bliver ulykkelig forelsket i Hans Blixen, er i Paris, hvor hun opdager en helt enden verden og beslutter sig for at blive fri. Hun forlover sig med Bror Blixen, Hans Blixens bror. Filmen slutter en stjerneklar nat i 1913 ombord på det skib, som fører Karen Blixen til Afrika.

Artikkelen er originalt publisert ^[9] hos Informations filmavdeling der Christian er redaktør.